| Notater |
- Til grevskabet Bregentved (1750), bestående af Bregentved (1746) (Haslev S., Ringsted H.), Turebyholm (1747-1762, 1771) (Tureby S., Fakse H.), Eskilstrup (1747-1751) (Sneslev S., Ringsted H.), Juellinge (1750) (Hellested S., Stevns H.), Tryggevælde (1751) (Karise S., Fakse H.), Alslevgård (1751) (Alslev S., Fakse H.), Sophiendal (1761) (Terslev S., Ringsted H.) og Mokkes Palæ (Chr. VIFs Palæ) (1750) på Amalienborg samt til baroniet Høgholm (1753-1754) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.) og baroniet Lindenborg (1753-1762) (Blenstrup S., Hellum H.), Nygård (1728-1748) (Damsholte S., Mønbo H.), Dronninglund (1753-1772), Dronninggård (1753-1772) (begge Dronninglund S. og H.), Hals Ladegård (1753-1772) (Hals S., Kær H.), Vildmosegård (1759-1767) (Mou S., Fleskum H.), Niendorf (1759-1761) (Ksp. Genin ved Lübeck), Testorf (1761-1764) (Ksp. Hansühn, Kr. Ostholstein), Hals Skanse (1762-o. 1782) (Hals S., Kær H.), Gammelgård (1762-1779) (Ryde S., Lollands Sønder H.), Glorup (1762), Anhof (1762) (begge Svindinge S., Gudme H.), Nøer (1764-1772), Grönwohld (1764-1772) (begge Ksp. Krusendorf, Kr. Eckernförde), Muggesfeide (Ksp. Nehms, Kr. Segefeld) og Rygård (1765/1766) (Langå S., Gudme H.) samt Moltkes Glædeshave (senere Marienlyst Slot) (1758-1760) ved Helsingør, palæet i Amaliegade 15-17 (1761-1780) i Kbh. og Brockdorffs Palæ (Frederiks VIIIs Palæ) (1764-1765) på Amalienborg.
Tilbragte sin barndom på Nygård hos farbroderen Caspar Gottlob Moltke (X, 10), 1722 (marts)-1730 (marts) page hos kronprins Christian (VI), fulgte 1722 markgreve Friedrich Ernst af Brandenburg-Kulmbach og 1728 kronprins Christian (VI) på rejser til Tyskland, 1730 (31.marts)-1735 (1.sept.) kammerpage hos (kron)prins Frederik (V), til hvem han var knyttet i et livslangt venskab, 1735 (8. juli, fra 2.sept. s.å.)-1737 3. kammerjunker og 1737-1743 1. kammerjunker hos kronprins Frederik (V), 1743 (14. maj)-1744/1746 medl. af Det antimasonianske Societet, 1743 (16. juli)-1746 (6.aug.) hofmarskal hos kronprins Frederik (V), 1743 (2.sept.) kammerherre, rejste s.å. (okt.-dec.) m. kronprinsen til Altona for at hente Louise af England og tilstede s.å. (11. dec.) på Chr.borg (CS) ved formælingen, 1744 (28.nov., fra 31. marts s.å.)-1746 (sept.) overkæmmerer hos kronprins Frederik (V), 1745 (31. marts) hvid ridder (symbolum: Constantia et fidelitate), forestod 1746 (4. sept.) salvingen af Frederik V og dronning Louise i Fr.borg Slotsk., s.d.-1748 (12.febr.) præs. for Maler-Academiet på GI. Strand, Kbh., udarbejdede ved Frederik V?s regeringstiltrædelse som tilhænger af styrets tyngdepunkt i kollegier og konsejl et sæt »regeringsregler« ogblev m. tiden som kongens nærmeste rådgiver og »favorit« landets egentlige regent, 1746 (13.sept., fra 6.aug. s.å.)-1766 (16. juli) overhofmarskal hos Frederik V, fik 1746 (20. sept.) Bregentved som gave af kongen, forestod s.å. (4. okt.) Christian VTs bis. i Roskilde Domk., 1747 (31. marts) de l?Union parfaite, s.å. (4. sept.) gehejmeråd, prægede Kbh.s arkitektur, især fra 1748 m. initiativet til anlæggelsen af Frederiksstaden (Amalienborgkvarteret), dir. for Bygningskommissionen, rejste 1748 m. Frederik V til Holsten, 1748- præs. for Bergenskompagniet, rejste 1749 m. Frederik V til Norge, 1. dir. for Brandforsikringskassen, dir. for Partikulærkammeret, fik s.å. (sept.) af Frederik V et smykke m. dennes portræt m. ret til at bære det på brystet, 1750 (18.marts)-1766 (16. juli) i Konsejlet.
Fik 1750 (31. marts) patent som greve af Bregentved, s.å. (april)-1771 præs. for Dansk Asiatisk Komp., 1750-1754 (24. juli) præs. for Det vestindisk-guineiske Komp., fremmede handel og skibsfart, gik ind for en merkantilistisk politik, 1750- præs. for Agerakademiet, præs. for Fattigvæsenet, opførte 1750 hovedbygningen på Turebyholm ved Eigtved og lod sst. plante stamtræet for de bekendte »Grev Moltke«-pærer, 1751- præs. for Hofretten, 1751 (26.april)-1754 (31. marts) præs. for Maler- og Tegne-Academiet på Chr.borg og 1754 (31.marts)-1770 (27. dec.) præs. og overdir. for Det kgl. danske Skildre-, Bildhugger-og Bygnings-Academie (Kunstakademiet) på Charlottenborg, 1751-1767 (11. marts) dir. for Kjøbenhavns Bank, forestod 1752 (26. jan.) dronning Louises bis. i Roskilde Domk., forberedte kort tid efter ægteskabet ml. Frederik V og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbuttel og forestod formælingen s.å. (8. juli) i Fr.borg Slotsk., s.å. (8. juli) blå ridder (symbolum: Candide et caute), forestod s.å.-1757 oprettelsen af og 1757 (14.marts)-1766 (juli) overdir. for Frederiks Hosp. i Kbh., 1753 (31.maj, fra 22. juni s.å.)-1766 (16. juli) og 1767 (21.marts)-1770 (30.nov.) medl. af overdirektionen og kommissionen for Frederiks Kirkes (Marmorkirken) opførelse.
1753- medl. af direktionen for Sandstenbruddet ved Neksø, stiftede 1754 Greve Mokkes Legat til Det kgl. Opfostringshus, oprettede 1755 kalkbruddet i Fakse, rejste 1756 m. kongen til Holsten, præs. for Den botaniske Anstalt (omfattede bl.a. Flora Danica-værket, hvis udgivelse han foranledigede), 1757 (26.nov.)-1766 (16. juli) medl. af og 1768 (8.febr.)-1770 (19.nov.) præs. for Landvæsenskommissionen (fra 30. marts 1768 kaldt Generallandvæsenskollegiet), 1759 (31.marts)-1770 opretter af og præs. for Natural- og Husholdnings-Cabinettet på Charlottenborg, indrettede 1760 (maj)-1769 et gravkapel for slægten syd for Karise K., foranledigede opførelsen af rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg og lagde 1760 (okt.) grundstenen hertil, støttede den 1761-1767 af Carsten Niebuhr ledede ekspedition til Arabien, oprettede 1761-1767 forpagtergården Sophiendal, hvor han som den første herhjemme indførte den holstenske kobbeldrift, der i den flg. tid udstraktes til den øvrige del af godset, stiftede 1762 et legat for fattige på Bregentved, s.å. (2.dec.)-1766 (juli) medl. af og 1768 (8.febr.)-1770 (20. dec.) præs. for Overskattedirektionen, 1763 (18.marts)-1766 (16. juli) gehejmeråd i Gehejmekonsejlet, 1766 (14. jan.) nærværende ved Frederik V?s dødsleje på Chr.borg, s.å. (7.febr.) bekræftet af Christian VII i alle charger, forestod s.å. (19. marts) Frederik V?s bis. i Roskilde Domk., s.å. (16. juli) afsk. i unåde fra alle embeder uden pension.
1767 (1. maj) tilstede ved salvingen af Christian VII på Chr.borg (CS), 1768 (8.febr.)-1770 (10. dec.) påny gehejmeråd i Gehejmekonsejlet, 1768 (8. febr.)- præs. for Overstadsdirektionen, stiftede 1768 (31. marts) Greve A. G. Moltkes Fundation til trængende på grevskabet Bregentved, 1769 (15.febr.)-1770 (26.okt.) medl. af Vejkommissionen, 1769 overord, medl. af Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab, afslog 1770 at deltage i en sammensværgelse mod Struensee, 1773 (20.nov.) tildelt en årlig pension på 4.000 rdlr., 1775 medl. af Berlins naturforskende Selskab, 1779 (29. jan.) medl. af Det kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, oprettede 1780 (l.nov.) en skole på Bregentved og 1782 (sommer) en spindeskole i Haslev (nedlagt 1795), stiftede 1786 (31. marts) A.G. Mokkes Legat for trængende Syge i Frederiks Hosp. og 1792 Overhofmester Moltkes Legat til Det kgl. Vaisenh-
Adam Gottlob Moltke blev født i 1710 og døde i 1792. Han blev kaldt rigets mægtigste mand. Han tjente under hele fire enevældige konger i 1700 tallet. I 20 år under den svage Frederik V - blev Moltke Danmarks egentlige hersker. Han var gifft 2 gange og fik ialt 23 børn med sine koner.
Fik 31 marts 1750 patent som greve af Bregentved.
Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslægt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet.
I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre år senere blev han efter Frederik 5.s indsættelse udnævnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevældige Frederik 5.s personlige ven og rådgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder.
Da Frederik 5. døde i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrådte et par år senere atter i Gehejmerådet dog uden tidligere tiders indflydelse.
Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage på godset Bregentved, som Frederik 5. havde skænket ham i 1746.
___________________
Adam Gottlob Moltke, greve og overhofmarskal, var ud af en gammel adelsslægt, og som 12-årig blev han page for kronprins Christian (6.). Senere blev han opdrager for dennes søn Frederik (5.), som knyttede sig tæt til ham. Det nære tillidsforhold var baggrunden for, at Moltke i 1743 blev udnævnt til hofmarskal; ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 udnævntes han til overhofmarskal og blev regeringens ledende personlighed. Efter kongens død i 1766 mistede Moltke meget af sin indflydelse. Han blev en af Danmarks mest velhavende godsejere med bl.a. Bregentved, hvor han gennemførte flere reformer. Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker var en økonomisk opgangstid, der bl.a. blev markeret med anlæggelsen af Frederiksstaden i København. Her byggede man ikke mindst Amalienborg, hvor Moltke selv lod ét af de fire palæer, det nuværende Christian 7.s Palæ, opføre.
|
[3] 
1710 - 1792 (81 år)
